Her kan du læse min historie.
Jeg fulgte engang samfundsoverbevisninger
(det er sådan man er når man arbejder med indretning).
I dag følger jeg min intuition og lærer andre hvordan.
Jeg er uddannet Visual Merchandiser på TEKO i Herning.
En Visual Merchandiser arbejder med indretning af butikker, dekoration i butik og vinduer, bygger messer op, fikser showrooms og kører ofte land og rige rundt og trimmer butikker. Jeg elskede mit job i mange år, men ved du hvad? En dag fik jeg bare nok.
Jeg fik nok af at det hele tiden skulle handle om at overforbruge, om at dulme følelser med køb, om at købe det som alle andre også synes var smart.
På et tidspunkt begyndte mit job at suge energien ud af mig, jeg var slet ikke på rette hylde – selvom det var kreativt. Jeg var ikke glad, der var noget der strittede i mig.
Jeg følte, at jeg hver dag manipulerede folk til at købe produkter, som de måske slet ikke havde brug for.
Jeg ved at det er sat lidt på spidsen, folk kan jo selv bestemme, hvad de vil bruge deres penge til.
Men det var altså de tanker jeg gik med, så måtte jeg bare stoppe.
Dengang som ung, var jeg drevet, eller kan man sige “besat” af lækkert dyrt design.
Under min uddannelse blev jeg præsenteret for design processor, vejen fra træstamme til lækker stol. Der var hele tiden fokus på det helt nye og trendy design.
Mine drømme om et hjem med dansk design blev større og større.
Jeg fik job i en stor dansk design virksomhed i et par år og efterfølgende har jeg haft min egen forretning. Jeg har løst opgaver for mange store design brands.
Gennem flere år drømte jeg om den dag, hvor jeg skulle indrette mit eget hjem med lækkert dyrt design. Jeg ville jo til den tid have tjent mange penge. Ih hvor skulle jeg bare bo farverigt, smukt og top moderne.
Dagen kom. Vi skulle renovere drømmehuset, jeg havde virkelig glædet mig.
Men intet blev som forventet.
Vi skulle jo også låne nogle penge i banken til huset, så en lille slat oven i til designermøbler, ville vel ikke gøre den store forskel, vel?
Nu er det så bare lige sådan, at jeg har fundet en mand, der går med både livrem og seler samt skridtbeskytter og cykelhjelm. Så da vi kom til det med at låne, til møbler, så han jo ingen grund til at låne til mere end istandsættelsen.
– og det gjorde banken faktisk heller ikke. Vi lånte maks hvad vi kunne og der var ikke penge til design møblerne.
Man kunne ikke se det på mig, men jeg havde det elendigt!
Jeg var under renoveringen fuldstændig opgivende inden i og jeg drømte bare om at vi kunne bo lækkert. Jeg havde den vildeste drøm om at bo med design møbler og lækre Dinesen gulve. Jeg stod bare der med et gammelt hus og ingen penge.
Jeg blev drænet for energi, når jeg gik ind i vores drømmehus. Jeg havde slet ikke det store overblik og jeg kunne slet ikke se hvordan udfordringerne kunne blive til drømmen og hvordan jeg fik den rette stemning.
Jeg var opgivende, frustreret, irriteret, træt og vred på alle omkring mig – også på min mand og banken. Hvis ikke, jeg skulle have et designhjem, hvem skulle så?
Hvordan skulle jeg opnå energi og ro og hvordan skulle jeg kunne slappe af i den gamle sofa !?
Hvor skulle jeg tanke energi?
Jeg gik i “nu gør jeg bare NOGET” mode.
Jeg løste bare opgave for opgave, og havde hele tiden den historie inden i mig, at det var midlertidigt og at det skulle laves om senere.
Jeg så alle de fine materialer for mig. Jeg så alle designmøblerne stå på de steder, hvor vores gamle møbler stod. Jeg drømte mig ind i en verden, som jeg var sikker på ventede lige om hjørnet.
Jeg manifesterede et hjem step for step, trods min overbevisning om, at det var noget gammelt lort jeg rodede rundt med.
Vi flyttede ind alle fire, hvor af den ene stadig boede inde i min mave.
Jeg var i flere år en stor undskyldning når folk kom på besøg. Jeg kunne kun se alle de ting, vi manglede at lave.
Så når jeg viste vores gæster rundt i vores hus, fortalte jeg om alle de ting vi endnu ikke havde nået. Jeg fortalte om alle de drømme, jeg havde, og at det snart skulle blive bedre.
Mit liv nu er fuldstændig anderledes.
I dag bor vi i næsten samme omgivelser som jeg skabte for snart 6 år tilbage. Der er bare lige den STORE forskel, at jeg i dag er et totalt match til mine omgivelser.
Jeg skabte et hjem, som bare er så meget mit hjem – trods gamle overbevisninger.
Jeg skabte et hjem med energi, glæde og ro.
Stemningen er lige som jeg kan li’. Farverne er lige som jeg kan li’.
Og ja, jeg drømmer stadig om lidt flere designmøbler, men helt ærligt, det er ikke de fine designmøbler, der gør mig glad om morgen, når jeg står op.
Der gik nogle år og så tænkte jeg at nu var tiden til at gå i gang med at købe nyt og lave det om vi ikke fik lavet godt nok.
Men for filan, jeg kan ærlig talt ikke finde noget jeg ville ændre på! Alt er virkelig, som jeg gerne vil have det. Jeg mangler ikke noget.
Det gik op for mig, at jeg ikke manglede noget.
Men hvorfor troede jeg, at jeg manglede noget?
Det gjorde jeg da selvfølgelig fordi:
At det er forventet, at en person i min branche, inden for design og indretning, skal bo dyrt, og efter de rigtige farver, materialer og med de rigtige møbler.
Jeg havde en stor tung begrænsende overbevisning.
Jeg havde den overbevisning, at jeg skulle bo med masser af trends og design – og at det gjorde mig mere glad.
Men grundene er jo bare nogle, der er opstået fordi noget forventes. En forventning i samfundet om, at vi skal være på en bestemt måde.
- Pernille, du er interesseret i design og indretning, derfor går du ud og køber nye ting hver måned.
- Pernille, du er uddannet inden for indretning og design, derfor oser dit hjem af boligmagasin.
- Pernille, du er tosset med indretning, derfor bor du dyrt og efter de nyeste trends.
Mine overbevisninger fik mig altså til at ville skabe et hjem, som det forventes, som jeg havde fået at vide eller måske set på tv.
Alt sammen ubevidst.
Jeg kunne da godt vælge at bo efter forventningerne, men så ville jeg, jo bare ikke føle mig hjemme. Jeg ville ikke have energi, glæde og ro. Jeg ville ikke næres i mit hjem og jeg ville ikke kunne tanke energi.
Det ved jeg nu! Jeg blev tvunget til at indrette med det jeg havde. Og jeg fandt filme ud af, at det kunne jeg sagtens.
I dag tror jeg på at der var en mening med alle udfordringerne. I dag er udfordringerne vendt til en gave fra universet, som jeg bruger dagligt.
Jeg er i dag ligeglad med om jeg har en farve på mine vægge, som er off i magasinerne.
Og helt ærlig, hvis jeg skulle følge med alt det nye hele tiden, kunne jeg jo ikke lavet andet end at flytte rundt, male og købet nyt.…… hvilket jo faktisk også forventes af mig.
Men det gør jeg altså ikke!
Kærligst Pernille Brygger
